Vi ved, at der er mange kasketter på hovedet af en selvstændig, og at du ved Gud ikke kan være lige god til alting.
Men når du driver en virksomhed, er der alligevel meget godt, at have nogenlunde styr på det basale. Og her kommer vi ind i billedet. Vi inviterer nemlig løbende forskellige eksperter ind til afholdelse af workshops for selvstændige om et givent emne.
Tidligere har vi bl.a. haft workshops om AI, Canva og mobilfotografering, men listen er lang over de emner, vi selv og vores medlemmer gerne vil være bedre til/vide mere om. Så vi fortsætter.
Vores basis-workshops er gratis at deltage i, mens udvidede workshops kræver betaling.
Én ting er, hvad vi tror, du gerne vil være klogere på, noget andet er, hvad du rent faktisk vil vide mere om.
Derfor håber vi, du vil fortælle os, hvad du godt kunne tænke dig at høre et foredrag om. Hvad udfordrer dig mest i hverdagen lige nu?
Vi inviterer løbende eksperter forbi til at holde foredrag om et givent emne, som kan være både arbejds- og fritidsrelateret.
Selvstændige og mindre virksomheder har også brug for fredagsbar, derfor inviterer vi lejere og venner af huset til fredagsbar i BusinessHouse.
Vores netværksmøder med morgenmad er en uformel måde at starte arbejdsdagen på og indbyder til at udvide dit professionelle netværk.
Vores VIP-events er kun for lejere i BusinessHouse, som har base hos os. Vi holder julefest, fællesfrokoster og andre faglige og sociale arrengementer.